Peter
2016-08-25 14:25
-
Kære Alle
Glæder mig til at se jer til juni næste år.
-
Hermed en kort fortælling om mit liv og levned siden Vejgaard Østre skole.
Jeg blev student fra Aalborghus i 1970 og cand. oecon. fra Århus Universitet i starten af 1977 da jeg også skulle nå at aftjene min værnepligt.
Jeg fik job i København efter afslutning på studiet og flyttede til Humlebæk, sidenhen flyttede vi til Værløse og sidste år byggede vi et nyt hus ude ved den tidligere flyvestation i Værløse. Det har været spændende selv at tegne og bygget sit ejet hus.
Vi kommer stadig en del til Aalborg i forbindelse med ophold i sommerhuset ved Blokhus.
Jeg er gift med Ragnhild, som også kommer fra Aalborg og har 2 børn og 3 børnebørn. Fritiden går med en ny anlagt have, cykel- og gåture, golf og en del rejser.
Mit første job var som økonom hos OTA A/S og har siden virket som økonomidirektør i mere end 20 år i ABB, Quaker Oats Compagny, Dyrup A/S, Skanska og TDC. For 10 år siden blev jeg ansat som vicedirektør i DSB og er i dag ansvarlig for de udenlandske togoperationer i henholdsvis Sverige og Tyskland.
All the best
Peter